top

Hjælp og driftsstatus

Få svar på kundernes mest forespurgte spørgsmål.

e-Telekort – spørgsmål og svar

Generelt om e-telekort

Hvad er et TeleNordic e-telekort?

Et e-telekort giver dig super billige samtaler til udlandet uden om dit eget teleselskab. Taletiden kan anvendes fra en mobil-, fastnet-, eller IP-telefon fra Danmark til alle lande i verden. E-telekortet består af en 10-cifret taletidskode (din personlige PIN-kode og konto). Det er nemt at ringe til udlandet med et TeleNordic e-telekort. Ring til e-telekortets opkaldsnummeret, vælg sprog (dansk/engelsk), indtast PIN-koden og udlandsnummeret og afvent at forbindelsen etableres. Du bliver altid oplyst saldo status (kroner og øre) og hvor mange minutter der er at tale i inden forbindelsen etableres. 

Så enkelt kan det faktisk gøres, ingen forpligtelser eller bindinger, - intet abonnement, ingen udløbsdato, intet skift af mobil/teleselskab eller abonnement/tlf. nr. Sådan får du meget mere taletid for dine penge og får ikke ubehagelige overraskelser hvor regninger løber løbsk. Køb 100 kr., 250 kr. eller 500 kr. taletid (ved køb af 500 kr. tillægges +5 % gratis taletid), og når pengene er brugt kan der foretages optankning af din personlige taletidskode. Nemt, enkelt og overskueligt.

For hvert af de 4 e-telekort er der forskellige udlandspriserne. Du finder oversigten for de 4 e-telekort med information og minutpriser ved at klikke her og vælg "LÆS MERE". På den måde finder du det e-telekort som bedst egner sig til dit behov. 

Hvilket e-telekort og opkaldsnummer er bedst for mig?

Du kan hurtigt finde den billigste udlandspriser ved at klikke på LÆS MERE for hvert e-telekort. Vær opmærksom på at nogle af e-telekortene har en opkaldsafgift, som kun betales ved opnået forbindelse. Det kan faktisk betale sig at betale opkaldsafgiften for, at opnå en lavere minuttakst end nogle af de andre e-telekort. Dette afhænger meget af dit ringemønster. Har du f.eks. ofte lange samtaler, så kan det godt svare sig at vælge et e-telekort med lavere minuttakst og en opkaldsafgift.

Hvad er forskellen på opkaldsnumrene Lokal (36xxxx og 69xxxx) og Gratis (80xxxx)

Når du ringer op til et lokal-opkaldsnummer (36xx og 69xx) opnår du den billigst mulige minutpris til udlandet, da du selv betaler for opkaldet fra din fastnettelefon eller mobiltelefon til TeleNordic opkaldsnummeret. (Dog har mange telefonabonnementer nu fri-telefoni i Danmark, så vil du ikke betale for at ringe ind i vores system og kun udlandsminuttaksten trækkes fra e-telekortet).

Vores e-telekorts 80-numre er gratis opkaldsnumre. Det er nyttigt hvis man via sit fastnet/IP-telefon eller opkald fra en hotel/anden betalingstelefon betaler en høj minuttakst for at ringe til danske fastnetnumre. Anvender du 80-numre til dine samtaler trækkes hele samtalen fra pinkoden. 80-numre kan ikke anvendes fra mobiltelefoner.

Er det billigt at ringe til en dansk mobiltelefon i udlandet?

Nej, det vil være modtageren i udlandet som betaler for opkaldet fra den danske grænse til det land som personen befinder sig i. Du bliver takseret som om personen var i Danmark.

Sådan bruger du telekortet

Hvordan ringer jeg med e-telekortet?

Via et dansk telefonnummer bliver du modtaget af en stemme som guider dig igennem den nemme måde at ringe med et e-telekort fra TeleNordic. Her er hvordan du gør: 

  1. e-telekortet kan anvendes fra mobil- og fastnet/IP-telefoner. 
  2. Ring til e-telekortets angivne opkaldsnummer i taletidsbekræftelsen du modtog på mail. 
  3. Vælg sprog for brugervejledningen, Tryk 1 for dansk, 2 for engelsk. 
  4. Indtast Pinkoden* (10 cifre) som du købte online her på siden. Saldoen oplyses.
  5. Indtast udlandstelefonnummeret som du ønsker at ringe til. Det skal indtastet som du plejer når du ringer til udlandet: 00+landekode+telefonnummer. Det ser f.eks. sådan ud hvis det er et opkald til Storbritannien: 0044123456789. 
  6. Herefter oplyses hvor mange minutter** der er at tale i til det specifikke land og den type telefon der ringes til. 
  7. Når samtalen afsluttes, lægges røret på eller tryk ## for at fortage et nyt opkald***.

* FIF # 1 – Ring til udlandet uden at tasten Pinkoden hver gang

Du kan kode din Pinkode til dit telefonnummer, så du ikke behøver at indtaste pinkoden ved hvert opkald. Se her hvordan…link.

** INFO # 1 – Antal oplyste minutter varierer afhæng af hvilken type telefon der ringes til

De oplyste antal minutter der er tilbage at tale i afhænger af minuttaksterne, f.eks. hvis et land har en minuttakst til fastnet telefoner og en dyrere minuttakst til mobiltelefoner. Dvs. ringer du til en fastnettelefon og du får oplyst at der er 100 minutter at tale i, og opkaldet ikke svares og du så forsøger personens mobilnummer og her får du kun oplyst at der 50 minutter tilbage at tale i, så er det fordi at minuttaksten til fastnetnumre er halvdelen af mobiltaksten til mobilnumre i det pågældende land. Få du så heller ikke fat i personen på mobiltelefonen og ringer til fastnet telefonnummeret igen, så oplyses der igen 100 min.

*** FIF # 2 - Foretag flere samtaler efter hinanden uden at lægge røret på.

Ønsker du at foretage et nyt opkald efter at du har afsluttet en samtale uden at lægge røret på, så kan du med fordel taste ##, og så har du en ny klartone og kan taste det næste udlandsnummer.

Får jeg at vide hvor mange minutter jeg kan tale i?

Ved hvert opkald meddeles din resterende samtaletid i antal minutter.

Kan jeg ringe uden at taste Pinkoden hver gang?

Ja, det er muligt. Det gør det endnu nemmere at anvende TeleNordic udlandstelefoni når man kan ved at slippe for sprog valg og indtaste pinkoden ved hvert opkald.
Send en mail til kundeservice@teleneordic.dk med oplysning om pinkode og det telefonnummer som sammenkoblingen skal udføres på, så søger vi for at parre pinkoden til telefonnummeret. Efter parringen skat der kun ringes op til opkaldstelefonnummeret samt indtaste udlandsnummeret. Der sendes en bekæftelse på mail efter endt parring.

Der er ingen ringetone efter jeg har indtastet telefonnummeret til udlandet

Det kan forekomme at der ikke kommer en ringetone efter at man har tastet udlandsnummeret. tast da ## og indtast udlandsnummeret igen.

Jeg har trykket 0 (nul) efter landekoden, skal man det?

Du får ikke forbindelse hvis du har tastet et 0 efter en landekode. En landekode kan være på 1, 2 eller 3 cifre, her er 3 eksempler:

Til USA er landekoden 1
Til Spanien er landekoden 34
Til Angola er landekoden 244

Der må ikke være et 0 (nul) efter en landekode, dog er der et land hvor der er en undtagelse og det er Italien. der skal indtastes et 0 efter deres landekode 39.

Pinkoden genkendes/accepteres ikke.

Tjek at du taster den korrekte pinkode. Prøv evt. et par gange eller prøv fra en anden telefon. Lykkes det stadig ikke, bedes du kontakte kundeservice på tlf. 69902100 eller kundeservice@telenordic.dk

Jeg kan ikke ringe op til telekortets opkaldsnumre.

Hvis du har kommet til at indtaste din pinkode forkert 3 gange, så spærres opkald fra dit telefonnummer af vores system. Kontakt kundeservice på tlf. 69902100 eller kundeservice@telenordic.dk for at få ophævet spærringen.

Opkald fra mobiltelefoner – vær opmærksom på måden du ringer.

Du er vant til når du ringer fra mobiltelefonen at taste eller vælge et nummer i telefonbogen for derefter at trykke på den GRØNNE OPKALDSKNAP (røret) og vente på samtalen etableres. Når du ringer med e-telekortet, skal du netop IKKE trykke på den grønne opkaldsknap efter du har indtastet udlandsnummeret, men blot vente på at samtalen etableres. Trykker du alligevel på den grønne opkaldsknap, så vil samtalen gå via din mobiloperatørs dyre minuttakster.

Bestilling og forbrug

Hvor kan jeg købe e-taletid?

Du kan købe en ny e-taletidskode eller tanke mere e-taletid til den e-taletidskode du har i forvejen på www.telenordic.dk. Til optankning af e-taletid skal du bruge din Pinkode og Serialnummer.

Hvor kan jeg finde min Pinkode og Serialnummer?

Din personlige Pinkode og Serialnummer er i alle taletidsbekræftelser, som er sendt på e-mail.

Er der nogle gebyrer eller faste omkostninger?

Der er ingen gebyrer eller løbende månedlige omkostninger.

Er der en udløbsdato for e-taletiden?

Der er ingen udløbsdato. Du kan således anvende taletiden til den er opbrugt. Herefter kan der købes mere taletid til den samme taletidskode.

Får jeg oplyst når e-telekortet er ved at løbe tør for taletid?

Når der er få minutters taletid tilbage på telekortet, får du en meddelelse om det.

Betaler jeg en opkaldsafgift?

Du kan se om der er en opkaldsafgift i prislisterne for hvert telekort. Gå til forsiden, vælg et telekort og klik på "SE MINUTPRISER".

Hvorfor stiger og falder minutterne?

Dit telekort fungerer som en konto. Er der f.eks. 100 kr. på telekortet og du vil ringe til et tysk fastnet telefonnummer, hvilket koster 0,24 kr. pr. minut, så giver det 425 minutter at tale i for 100 kr. Ringer du lige efter til en tysk mobil, hvilket koster 2,13 kr. pr. minut, så får du 47 minutter at tale i. Prøver du nu igen at ringe til fastnet nummeret, så vil du opdage at der stadig er 425 minutter tilbage, såfremt du ikke brugte taletid til mobilnummeret. Dvs. alt efter hvilket land og hvilken type telefon der ringes til, vil systemet udregne antal minutter du kan tale i ud fra din saldo på din pinkode.

Min taletidskonto blev ikke tanket op efter gennemført online betaling

Såfremt den nye saldo viser samme saldo som før optankningen så er optankningen fejlet. Det sker hvis enten pinkoden eller serialnummeret er indtastet forkert. Vi vil behandle ordren så hurtigt manuelt og sætte beløb ind på korrekt taletidskonto. Du er også velkommen til at kontakte kundeservice og opgive dit ordrenummer.

Driftsstatus

Få et hurtigt overblik over driftsforstyrrelser og planlagte opdatereringer.

Der er i øjeblikket ingen driftsforstyrrelser. Pga. strømafbrydelse i Glostrup fra fredag d. 11. marts kl. 22:00 til lørdag d. 12. marts kl. 11.00 var det ikke muligt at anvende servicen. Vi beklager ulejligheden.

12-03-2022: Vi oplever i øjeblikket driftsforstyrrelser som påvirker indringning til alle opkaldsnumre. Det bevirker at det pt. ikke er muligt at anvende servicen. Vi arbejder på at udbedre fejlen så hurtigt som muligt. Vi beklager ulejligheden.

Vores kunder elsker os!